tage, end de fleste andre lignende Bevægelser, der ikke ere satte i Gang af enkelte store Personligheder, virkende gjennem Skrifter eller i det Mindste gjennem Taler. Denne Vækkelse har ikke havt sin George Fox, der med glødende Begejstring i barbarisk Sprog har kunnet antyde Ideer, der af Andre senere kunde fremsættes i forstaaelige Ord, eller endog i System. Men her, hvor Personalkundskaben er saa stor, og de Kanaler, hvorigjennem Tankemeddelelserne flyde, saa faa, vil det trods Mangelen paa Koryfæer og offentlige Udtalelser i Skrift eller Ord være forholdsvis let at samle det Væsentlige af Momenterne, naar man har de almindelige Forudsætninger for et saadant Arbejde. Hvad det i det Enkelte kan komme an paa, er Hukommelsen, og den faar man da benytte, førend Minderne blive altfor afblegede.
Det er væsentlig historiske Bidrag, her skal leveres, og blandt Andet Bidrag til Idegangens Historie, hvor jo egentlig Nøjagtighed er vanskeligst at skaffe tilveje; for Øvrigt er man ikke let udsat for at tage fejl, forsaavidt der ellers ikke fejles i Totalbetragtningerne.
Førend det egentlige Arbejde paabegyndes, samt tildels for at forklare de enkelte Foreteelser, vil det være til Nytte i et Par Linjer at angive Vækkelsens Charakter og de Stene, hvorpaa den enkeltvis har stødt sig, stødt sig ikke saaledes, at den vilde have faret vild i Troessager af sig selv; men saaledes, at den blev et Rov for fremmede Ulve, af hvis Kløer et stort Antal friedes, men et ligesaa stort fastholdtes og fastholdes til dette Øjeblik. Det vil allerede være bemærket, at „Vækkelsen“ her samles under Et, at der i Principet ikke gjøres Forskjel paa de „kirkelig Vakte“ og Dissenterne. Dertil er her ikke Anledning; thi i Oprindelsen vare de Et, Et i Sind og Et i Aand, og jeg mener da ved „Vakte“ indtil Videre alle dem, som af Andre kaldes saaledes og selv have troet at ære Gud og gavne sine Medmennesker
