Den religiøse Vækkelse i Tromsø og nærmeste Omegn er vistnok kun et Moment i Tidsaandens almindelige Stræben efter christelig Inderlighed og vilde saaledes ikke egne sig til særskilt Fremstilling, dersom den ikke noget hurtigere end andetsteds var fremtraadt i Opposition mod den evangelisk-lutherske Kirke. Men dette er, som bekjendt, blevet Tilfældet, og det i den Grad, at denne Kirkes Aand egentlig har «havt ligesaa mange Modstandere i sin egen Lejr, som i det Samfund, der ligefrem har erklæret den Krig, men ikke har kunnet trække Flere til sig, fordi det saa ganske har manglet organiserende Kræfter. Dette gjælder den hele Tid, hvori den fri apostoliske Menighed her har bestaaet, lige til nærværende Øjeblik, efterat Lammers har opholdt sig her et Aar. Denne Mand har væsentlig tjent sin Menighed som Rydningsmand af praktiske Ukrud, og som Saadan unegtelig tjent med Ære. Men det er nu ikke paa den Maade, at et Samfund kan forhverves Styrke til Udvidelse, formedelst udpræget Charakter. Denne Mand vil derfor forsvinde i denne Fremstilling, ligesom hans Stræben her hidtil ligeoverfor Udenverdenen har vist sig temmelig uvirksom.
En Grund til, at denne Fremstilling leveres, er nævnt. Men der er ogsaa en anden, og det er den, at den tromsøiske Vækkelses synlige Oprindelse, Udvikling og Forudsætninger paa Grund af Egnens Isolerthed have været lettere at iagt-
