Hopp til innhold

Side:Theologisk Tidsskrift for den evangelisk-lutherske Kirke i Norge - Andet Bind (1859).djvu 01.djvu/280

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
276
A. Faye,

den evige Skade. Men nu tvivler jeg ikke paa, at der findes jo nogle „Loukjøne“ (Lovkyndige), Hyklere og veltalende Ordgydere, som anderledes dømme derom og sige: at Presterne med deres skarpe og strenge Prædiken kunde Intet udrette, men heller gjøre Folkene forbittrede og hadske imod Lær- dommen og dem selv og synes dem derfor bedst og raadeligst, at de overgive Lovens strenge Prediken og stedse prædike Evangelium. – Hertil svarer jeg saa, at den strenge Prædiken, som skeer efter Guds Ord, lader ingen Guds Børn sig forarge udaf, meget mindre lade sig fortørne (om de ere ved Skjel og Forstand) paa Guds Ord eller Ordets Tjenere, som sige dem Sandhed paa Guds Vegne, men fast heller derfor takke dem. Men her skulle vi vide, at det de Ugudelige rase og fnyse imod Guds Ord og Ordets Tjenere, det er ikke Ordens eller Tjenernes Skyld men Skylden findes hos de ugudelige og forstokkede Mennesker selv, som Djevlen saa have forblindet, at de ikke kunne fordrage Sandhed, paa det de ikke skulle omvende sig fra deres onde Veie og blive salige. Derfor kan nu Guds Ord intet Gavn skaffe hos de gjenstridige og ugudelige Mennesker?“.

III. Prædiken over: „Folket i Ninive troede og klædte sig i Sække“. Det lærer os at gjøre Poenitents. Han advarer mod 2 Vildfarelser, 1) at et gjenfødt Menneske ej kan synde, ja at hans Synd er Gud velbehagelig. „Denne er en fordømmelig Lærdom indført af Djevelen (Saul, David. 1 Cor. 10. 2 Pet. 2. Aab. 2.), 2)at den, som efter sin Daab og den da erholdte Syndsforladelse synder, kan ikke igjen komme til Naade hos Gud“ (Jer. 3. David, Petrus. Luc. 15).

Poenitens (paa hebraisk Nicham) betyder baade,„at angre og trøste sig“. Den har 3 Dele: 1) Anger og Ruelse, som kommer af Lovens Prædiken og Samvittigheds Forskrækkelse. 2) Troen. „Den er ikke aleneste et Vidskaff udi Menniskens Sind om Guds Forjettelse, men er ogsaa en fast Tillid udi Hjertet og Villien, som uden al Tvivlagtighed lader sig nøie med, at Gud vil forlade ham alle sine Synder og annamme ham til Naade og Venskab igjen for den eneste Meglers Christi Skylde. Troen kommer af Evangelii Prædiken. 3) en ny Lydagtighed som er Troens Frugt (Ez. 1. Luc. 6. Rom. 6. 8. Eph. 4.).

„Assidue peccantibus assidue necessaria est poenitentia“. Augustin.

IV. Prædiken over: „Kongen aflagde sit Purpur o. s. v.“. Om Kongens Poenitens. „Naar Menigmand har en Djevel har store Potentater ti, som dem daglig anfegter“. „Os bør ikke daarlige at troe hver Bissekræmmer eller Kringeldriffuere, som