Superintendenten daglige residerer, maatte have Befalning her over Stiftet at høre alle Præsternes Sager udi Rette, naar de sig forseet havde eller bleve ellers forhørd eller anklagede.
Dernest siges Fougeder mangesteder at gjøre Præsterne store Besveringer med Gesteri og aldeles ingen Skilsmis gjøre imellem Bønder og Sognepræsterne og mindre Skaansel haver end undertiden. Derfor ere de for Guds Skyld begierendes, at de ikke mere med Gesteri skulle besvaares end udi Danmark skeer. Dog gjør hver gjerne efter Formuen.
Item klages her nogensteder, at Kongl. Maj. Befalningsmend indlægger paa Præsterne Styrmænd, Bysseskyttere, „Sagskerere“, Baadsmænd og andre til Kost at holde og seer ikke Kong. Maj. Villie med Breve og Befalning derom, at det herefter ikke maatte dennem tilstedes. Udi ligemaade ere de begjerendes alt den store Besvering med Øl og fetallie at udgive til Kongens Skib uden Kongl. Maj. Befalning maatte aflægges.
Sammeledes beklager Præsterne at de ofte bliver stefnede til Ting uden skellige Aarsager og ingen Omkost faar igjen af deres Vederpart, som dennem stefned haver, ere derfor ydmygeligen begjærendes at det maatte og til Rette hjælpes.
Item beklager sig mange Præster af den store Besværing, som Fougden gjør med den store Tinghold paa deres Gaarde ikke alene med Gesteri, men ogsaa at Præsten forhindres fra sin Bog og Studering, saa at han ikke kan gjøre den rette Tjeneste hannem burde.
Desligeste nogensteder skeer at Fougden eller hans Folk legger sig og Vind efter at drive Løsagtighed i deres Gaarde.
Er ogsaa Præsterne for Guds Skyld begerendis at hvis der af urlidz (Arilds) Tid haver ligget under Præsternes Retteboligg med Fiskeride, Skoven og anden Rettighed, at de ogsaa dette maatte beholde ubeskaaren efter Ordinantzens Lydelse, Thi her paa skeer mange Præster stor Forfang og Uret.
Item blev her ogsaa haardelig klaget at Fougden mange Steder tager og indfører Kongens Leding og Rettighed udi Kirkerne og dennem saa opfylder at Sognepræsten neppelig ved Tiden kan komme til Alteren, Prædikestolen eller Funten at gjøre sin Tjeneste, ikke heller Sognefolken kunde komme i deres Stole, var derfor begjerendes, at sligt maatte afskaffes, og Kongl. Maj. Rettighed maatte paa et andet Sted tages og lægges Kirken eller Præsten ubesvaaritt, som dog mangested skeer.
Beklager og Præsterne den store Falskhed og Utroskab som Bønderne aarlig gjøre med Tiende ikke aleneste med
