Er ogsaa Hr. Jørgen Stork fremgangen og sig frigjort
som nu efterfølger: Først efterdi han synderlig i det ene
Brev nevnes at skulle ført et løst Levnet blev hannem alvorlig
af Superintendenten desligen af den ganske Forsamling
forelagt at han enten skulde frigjøre sig eller ogsaa blive af
nu med sit Kald og Sogner. Da haver form. Hr. Jørgen ligesom
de andre Dannemænd tilforn udi Listerleen her skutt sit
Skudsmaal for alle og faaet dette Vidnesbyrd, at Ingen andet
viste med hannem end han jo var en erlig Guds Ords
Tjener skikkelig i Lærdom og Levnet. Dette samme Vidnesbyrd
stadfæstede han ikke aleneste med Salig Hr. Jens
Ribers Brev og Segel som tilforn var Superintendent ogsaa
den gode Mand som nu er Superintendent som gav hannem
det samme Vidnesbyrd at han ikke andet i sin Visitats enten
af hans Sognefolk eller nogen. Anden forfare kunde, men
ogsaa haver disse form. Vidnesbyrd dette samme stadfestet
baade hans Provstes Brev og Segel desligeste alle hans Sognemænds,
men hvis Klammer Bennt Nielssøn haver hannem
paaført at han sig uskikkeligen skulde have handlet, haver
form. Hr. Jørgen her obenbare for os med klare beskreven
Vidnesbyrd, deslige med den Dom, som imellem form. Bentt
Nielssøn og hannem gaaet er, her paa Capitlet bevist at
Bennt Nielsøn er tilskyndet mod hannem ud af en Avindsmand,
der stod efter hans Præstegjeld og imod Guds Ord og
Kongl. Maj. Ordinants haver lovet hans Herskab Pending
derfor, at Hr. Jørgen kunde i saa Maade blive sine Sogner
qvit.
Da efterdi Hr. Jørgen baade med Dom og erlige Mends Breve og Vidnesbyrd dette forn. noksom bevisligt gjorde og vi viste slig Simoni forbøden at være udi Ordinantsen, for hvis Skyld denne Sag er hannem paaført kunde vi ikke andet forefinde end Hr. Jørgen jo herefter bør som en christen Dannemand at have sine Sogner uden han herefter, som Gud forbiude, noget forseer sig, for hvilket han kunde med Rette afsættes.
Efterdi her udi Stadander Stift ere mange, som haver Kongl. Maj. Forleninger og hver udi sin Forlening, naar enten Præsten bliver klaget i nogen Maade eller hannem nogen Sag paakom, da vil hver i sit Leen handle med hannem paa det allerstrengeste, hvoraf mange mener sig at skee stor Uret. Derfor var de begjærendis at en Kongl. Maj. Befalningsmand synderlig dem, som haver Befalning over Stadander, som
