Hopp til innhold

Side:Theologisk Tidsskrift for den evangelisk-lutherske Kirke i Norge - Andet Bind (1859).djvu 01.djvu/258

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
254
A. Faye,


Er ogsaa Hr. Jørgen Stork fremgangen og sig frigjort som nu efterfølger: Først efterdi han synderlig i det ene Brev nevnes at skulle ført et løst Levnet blev hannem alvorlig af Superintendenten desligen af den ganske Forsamling forelagt at han enten skulde frigjøre sig eller ogsaa blive af nu med sit Kald og Sogner. Da haver form. Hr. Jørgen ligesom de andre Dannemænd tilforn udi Listerleen her skutt sit Skudsmaal for alle og faaet dette Vidnesbyrd, at Ingen andet viste med hannem end han jo var en erlig Guds Ords Tjener skikkelig i Lærdom og Levnet. Dette samme Vidnesbyrd stadfæstede han ikke aleneste med Salig Hr. Jens Ribers Brev og Segel som tilforn var Superintendent ogsaa den gode Mand som nu er Superintendent som gav hannem det samme Vidnesbyrd at han ikke andet i sin Visitats enten af hans Sognefolk eller nogen. Anden forfare kunde, men ogsaa haver disse form. Vidnesbyrd dette samme stadfestet baade hans Provstes Brev og Segel desligeste alle hans Sognemænds, men hvis Klammer Bennt Nielssøn haver hannem paaført at han sig uskikkeligen skulde have handlet, haver form. Hr. Jørgen her obenbare for os med klare beskreven Vidnesbyrd, deslige med den Dom, som imellem form. Bentt Nielssøn og hannem gaaet er, her paa Capitlet bevist at Bennt Nielsøn er tilskyndet mod hannem ud af en Avindsmand, der stod efter hans Præstegjeld og imod Guds Ord og Kongl. Maj. Ordinants haver lovet hans Herskab Pending derfor, at Hr. Jørgen kunde i saa Maade blive sine Sogner qvit.

Da efterdi Hr. Jørgen baade med Dom og erlige Mends Breve og Vidnesbyrd dette forn. noksom bevisligt gjorde og vi viste slig Simoni forbøden at være udi Ordinantsen, for hvis Skyld denne Sag er hannem paaført kunde vi ikke andet forefinde end Hr. Jørgen jo herefter bør som en christen Dannemand at have sine Sogner uden han herefter, som Gud forbiude, noget forseer sig, for hvilket han kunde med Rette afsættes.


Om Præsternis Besveringer baade om deres Rettighed denem igjen holdis oc i andre Maade besvaaris.

Efterdi her udi Stadander Stift ere mange, som haver Kongl. Maj. Forleninger og hver udi sin Forlening, naar enten Præsten bliver klaget i nogen Maade eller hannem nogen Sag paakom, da vil hver i sit Leen handle med hannem paa det allerstrengeste, hvoraf mange mener sig at skee stor Uret. Derfor var de begjærendis at en Kongl. Maj. Befalningsmand synderlig dem, som haver Befalning over Stadander, som