skød sit Skudsmaal om de nogen Tid enten havde hørt eller vist med hannem, at han i saadan Maade som foreskrevet staaer havde sig besmittet, at de her da for gode Mend det ville bestaae og siden dømme derpaa som de for Gud og godemend bestaa ville. Da gav ikke aleneste hans Superintendent hannem dette Vidnesbyrd, at han den Stund han haver her været i Stiftet baade i sin proustelige Befalning og hos sine Sognefolk haver handlet og skikket som en ærlige og oprictig Dannemand hvilket Bispen sig og bekjende at have forfaret udi det forgangende Aar han der var udi Visitats og altid siden: Men ogsaa alle Præster af det ganske Stift ikke andet vidste eller andet befinde kunde, som han og strax med klare Vidnesbyrd beviste:
Dernest ere disse Dannemend Hr. Matz Mickelszon i Liungdal[1], Hr. Anders Einarsonn i Quindisdal og Hr. Truils Holgerszønn paa Bielland fremgaaet og skutt deres Skudsmaal for os om deres Lærdom Levnet og Omgengelse og lade os randsage hvad, Rettis og Sandis kunde være mellem Gud og os og derpaa dømme hvad vi for Gud og Verden bestaae kunde, da kunde Ingen Andet forefinde end at de havde jo her til Dags skikket sig erlige og vel i Levnet, Lærdom og daglige Omgengelse, hvilket de og beviste med levendes Røst og Meninge Sognefolks Brev og Bevisning. Men efterdi Hr. Truils saa sønderlig nevnes udi Hr. Statholderens Brev at han skulde kjøbe Kongl. Maj. Vildvare blev hannem forelagt baade af Superintendenten og menige Prester her forsamlet var at han skulde derfor rense sig og gjøre sin Vedførsel. Da gjorde form. Hr. Truils sin Ed for os, at han aldrig nogen Vildvaare udi Listerleen kjøbt havde og derhos forpligtede sig dersom det nogen Tid i Sandhed bevises kunde da vilde han „sjelff“ villigen være sagt fra sit Embede. Derhos klaget Hr. Truils, at form. Benntt Nielszøn skulde stevnet hannem til Thinge for han skulde kjøbt nogen Falke, hvilket Bennt hannem dog ikke kunde overbevise, og ei nogen Kosthold igjen kunde bekomme og ikke heller nogen Bevisning var hannem overgangen om det Bukkeskind han var skyldt fore at skulle kjøbt.
- ↑ Hr. Mads stod 30te Septbr. 1578 i Oslo for Herredagen, for at forsvare det for Lyngdals Præster saa vigtige Laxefiske i Aa-Hölen mod ærlig og velbyrdig Mand Bent Nielsen paa Bringsjord, der vilde tilegne sig Ret til at fiske i samme. Om Jörgen Storchs Beskyldning mod ham og hans Hustru Ingeri se P. Claussons Levnet af A. Faye. Hans Eftermand Rasmus Madsen forandrede Præstegaardens Dagligstue fra Rögstue til Loftstue, den første i Lyngdal.
