Først at Børn, som kommer til Kirken at døbes skal
over dem ikke handles noget uden for Kirkedøren, som mangested
skeet er, men skulle indkomme udi Kirken til Funten
som i Kiøbenhavn andersteds i Danmark og her udi Riget
sedvanligt været haver.
Dernest efterdi nogensted her i Stiftet haver været sedvanligt, at blotte de Svendebørn paa ganske Krop baade Vinter og Sommer og nogensted at blotte eniste Hovedet, naar de døbes, hvoraf simpel og ulærd Folk mangesteder ere forargede, idet der ikke eens handles udi alle Kirker, der er herom saa sagt at man eniste skal blotte Hovedet baade Vinter og Sommer, efterdi man ikke uden Barnets Skade om Vintertid kan blotte den ganske Krop paa Barnet[1].
Item er her ogsaa forhandlet, at ingen løsagtige Folk, som føre et obenbare ondt og forargeligt Levnet skulle tilstedes at være Faddere til nogen Godmands Barn uden stor Nød tvinger indtil saalænge de bedre og omvende sig.
Sammeledes efterdi her beret er at mange simpel Folk, som staar Fadder til nogen Mands Barn tvinger sig endregtelig til at ville holde paa Barnet, naar Præsten læser Daabens Ord og mener sig ellers ikke ret at have staaet sit Fadders Embede for og derved ofte bemøder og tvinger Sognepræsten. Da er her om saa handlet at ingen Sognepræst skal det herefter tilstede, men flittellg dennem paaminde at sligt er unytteligt.
Udi lige Maade er handlet, at ingen Sognepræst skal tilstede Smaabørn, efter de døbte ere, strax at opbæres til Alteret til vederlop (Som de det kalde) at gjøre nogen Ceremonier videre end tilforn hos Funten skeet er, men dersom Fadder efter Prædiken med Barnet ville opgaa til Offers som sædvaøligt er, skal det vel tilstedes, dog uden vrange Meninger.
Fremdeles er og aflagt de papistiske Ceremonier med Lystænden, naar Børn døbes, Salt udi Munden at lægge og saa at patziis.
Item efterdi denne Vildfarelse endnu findes hos mange simpel Folk at tvende Faddere ikke skulle maa have hverandre udi Ægteskab for det aandelige Frendskab, som de kaller imellem dem, er derom saa samtykt, at Sognepræsterne
- ↑ Palladii Synodalia (1554): „Pueri denudentur in baptismo, vel toti vel usqve umbilicaom ad minus“. En Generalsynode i Odense 1561 bestemte: „Art. 5. Pueri baptizandi denudentur, si fieri potest (Bloch, Fyens G. 1, 35), og 1575: „Infantes baptizandi toti denudentur“. Ordinantsen böd XXXVII: „Börn skulle döbis met Dnsak Læsning oc udi den samme Funt som sedvane er, de skulle blotis oc saa tre sinde offuerösis med Vand“ o, s. v.
