Haffuer vi forefundne i denne Synodo om Religionen og saa handlet at efterdi her ingen af Provsterne kunde sige nogen af Præsterne i deres Provsteri enten at lære anderledes end den hellige Skrift formelder og Kongl. Maj. Ordinants udviser, ei heller anderledes skikke sig udi Ceremonier end dennem udi Ordinantsen befales og ei heller nogen af de andre Præster mod hverandre vidste noget at sige, da skal alle Guds Ords Tjenere alvorligen være paamindt at hver flitteligen her efter udi Kirketjenest sit Embede og Kald udretter, det flitteligegn Gud giver Naaden til og lære flitteligen af den Hellige Skrift sin betroede Almue som han for Gud og Mennesken bestaa kan og desligen udi Ceremonier aldeles handle efter Kong. May. Ordinants. Dersom Andet findes med Nogen, som Gud forbyde, da skal det straffes efter Guds Ord og Kongl. Majest. Ordinants.
Efterdi det nogen Tid er skeet her udi Stiftet at Nogle endogsaa blandt Gudsordstjenere, som imod Guds Ord og Kongl. Maj. Ordinantse haver fordristet sig til med Skenk og Gave at ville kjøbe sig Evangelii Embede til og desligen Præstegjeld at bekomme fra andre Dannemænd, som dertil rettelige efter Ordinantsen ere kallede og bevilgede og overgive deres egne Sogner, som til Indkomst noget ringere kunde være, da haver vi herom saa besluttet, efterdi Sligt er imod Guds Ord og Kongl. Maj. Ordinants, at hvilken udi slig Simoni lader sig befinde udi dette Stift efter denne Dag skal sjelvilligen være afsagt fra sit Kald og Embede og rømme Stiftet.
Endog at Daaben og hendis Ceremonier bør og skulle aldelis holdes som holtes udi Kongl. Maj. Ordinants dog alligevel efterdi megen Uskikkelighed her udi Stiftet haver været udaf, hvilket simpel Folk, som ikke ere om Daaben ret undervist, have taget Forargelse udaf, er saa derom besluttet som nu efterfølger.
- ↑ Om hvorledes Daaben skal tilgaa, se den rette Ordinants paa Herredagen i Otense XXXVII–V.
da Hovedord almindelig skrives med smaa, at æ sjelden bruges (saaledes skrives Mend, verret o. s. v.), at man gjerne fordobler Medlydene og skriver f. Ex. haffuer, giffuer, ofte i, hvor nu bruges e, f. Ex. Menniske, kallit o. s. v. Anmærkningerne under Texten ere af Udgiveren.
