sin Tid usædvanlig Oplysning, Dannelse og Maadehold. I hans trykte Prædikener over Jonas viser han sig som en vel studeret, bibelsk troende Theolog, lige fjern fra Sværmeri og den fordømmelsessyge Rettroenhed, der hovedsagelig i de Tider aabenbarede sig i lidenskabelig Polemik, især mod den reformerte Kirke. Som Prædikant nærmer han sig sine 2 berømte Forbilleder, Luther og Niels Hemmingsson.
Hr. Jørgen hører i det Hele til de stærkt udprægede Personligheder, disse Mænd af mandig Selvstændighed og Kraft, som næsten vare særegne for hine Tider. Han vidste, hvad han vilde, og gik med faste Skridt løs paa det Maal, hvortil han stevnede. Han var sin Pligt og sit Kald tro indtil Enden og fortjener derfor at mindes med Tak og nævnes med Hæder blandt vort Lands ikke faa udmærkede og fortjente, men nu lidet bekjendte Bisper.
Hr. Jørgen var, som før omtalt, gift med Adrian, en Datter af Bergens anden evangeliske Biskop Jens Schelderup. Af deres Børn kjende vi hans Datter Susanna, som før er nævnt, og hans Søn Daniel, der levede og døde som Sognepræst i Hjelmeland og Provst i Ryfylke og Karmsund[1]. Sandsynlig har ogsaa Mandals tredje evangeliske Sognepræst, Samuel Jørgensson Stavanger, der vel er den Magister Johannes Georgii Stavangrius, som i Juli 1599 blev immatrikuleret ved Rostocks Universitet, været en Søn af vor Biskop[2]. –
- ↑ Han er födt 22de August 1583, blev kaldet som Sognepræst til Hjelmeland 1601 og ordineret 1603. Han döde efter 32 Aar Tjeneste den 19de April 1635, som sees af hans Portræt, som endnu hænger i Hjelmelands Kirke.
- ↑ Han blev Sognepræst i Mandal 1608; men da hans Formand, den gamle Oluf Söffrenson, först döde 1613, maa denne have resigneret eller overdraget Hr. Samuel Kaldet. Hr. Samuels og hans Hustru Ahlet Hansdatters Navne findes paa Lysekronen og Lysestagerne i Holme Kirke med Aarstal 1648. Han skal være död
