Vegne kunde forklare, om Noget fandtes, som Betænkning og Erklæring fornøden havde“.
Som Følge af den kongelige Befaling samledes Norges 4 Bisper, Mag. Anders Bentson fra Oslo, Mag. Anders Foss fra Bergen, Mag. Isak Grønbek fra Throndhjem og Mag. Jørgen Erichsson fra Stavanger, i Bergens By, hvor disse Hædersmænd „med største Lyst og glad Nidkjærhed for Guds Ære“ arbejdede paa det Verk, som var dem betroet. Men midt under dette Arbejde overraskede Døden vor ærværdige Jørgen Erichsson i Bergen den 5te Juni 1604 i en Alder af 69 Aar. Hans Lig blev ført til Stavanger, hvor det blev begravet i Domkirken strax neden for Choret under en Ligsten, hvor hans Portræt[1] endnu hænger ligeover med den Overskrift:
„Vera effigies D. Magistri Georgii Erici, episcopi
Dioeceseos Stavangriensis og neden under staar:
“Nascitur Ao. 1535, ordinatur 1571, moritur 1604.“
Af det Meddelte vil man vel allerede have uddraget den Slutning, at Jørgen Erichsson ikke var nogen almindelig Mand. I en Alder af 36 Aar havde han overtaget det vanskelige Hverv, at reformere dette højst forsømte, næsten katholske Stift. Med brændende Nidkjærhed havde han modarbejdet den herskende Selvraadighed, Uvidenhed og Lastefuldhed. Med Kraft, Alvor og Myndighed havde han i 33 Aar ført Bispestaven og holdt Høje og Lave, Præster og Lægfolk til at rette sig efter Guds Lov og Kirkens Ordinants. Med ualmindelig Dygtighed havde han vidst at bringe Orden istand midt i den Uorden, som fandt Sted. Med sjeldne Gaver til at ordne og styre forbandt han en for
- ↑ Portrætet, et Oljemaleri og Knæstykke, henved 3 Alen langt og 112 Alen bredt, fremstiller en stor og för Mand af et værdigt Udseende. Han er ifört Bispeornat, har Kallot paa Hovedet og langt Skjæg.
