Side:Theologisk Tidsskrift for den evangelisk-lutherske Kirke i Norge - Andet Bind (1859).djvu 01.djvu/234

Denne siden er ikke korrekturlest

230

A. Faye,

Hvilke disse Bispens Avindsmænd have været, og hvilke Beskyldninger de have fremført, kunne vi ej med Sikkerhed opgive^[1]. I Kapitelsbogen findes derom ingen Oplysning; thi det var først flere Aar senere (1594 den 15de November), at Hr. Jens Buch „med grædende Taarer bad Bispen om Forladelse, fordi han i et Bryllup havde „drukket Bispens Datter Susanne en Speglose til“ (se Bilag VI ad 1594), og at Bispen (1598) i Kapitlet klagede over, at Skolemesteren i Stavanger, Hr. Peder Henrichson, en heftig og stridbar Mand, ej opførte sig mod sin Biskop, som han burde, og som han lovede, da han ordinerede ham. Da Peder med Taarer bad om Naade, tilgav Bispen ham^[2]. –

Som bekjendt og før omtalt, var den danske Kirkeordinants gjort gjældende ogsaa for Norge, hvor den imidlertid foranledigede megen Ulejlighed og Strid, da mange Bestem-

↑ Om ham se Kapitelsbogen 17de Juni 1598 og 12te Jan. 1599 i Bilag VI og Forliget mellem Bispen og ham paa Herredagen i Bergen 12te Juli 1599, Bilag VIII.
↑ „Det andet Slag“ kom dog nok fra Kosmus Arildsön, der 26de August 1578 blev Christopher Nielssöns Eftermand som Lagmand i Stavanger; thi i Herredagsprotokollen for Bergen 1585 berettes, at Mester Jørgen tiltalte 30te Juni 1585 Lagmand Kosmus Arilddssön „for nogen utilbörlige Ord og Handel, han skal have tillagt ham, hans Hustru, Hustrues Moder, Folk og Tjenere, saavelsom for nogen Misbrug, som skal være skeet af forn. Kosmus Arildssön og hans Hustru i hendes Sygdom“. Bispen fremlagde forskjellige Bevisligheder saavel om sin Anklage som om sin egen Uskyldighed. Lagmanden fremlagde og nogle Prov og Vidnesbyrd til sin Undskyldning og negtede at have fremfört de omtalte Beskyldninger mod Bispen. Parterne bleve saaledes forligte, at de gjensidig erklærede, at de intet Andet vidste end Ære og Godt, hvormed al deres Trætte skulde bortfalde og aldrig igjen oprippes, og alle de af dem i disse Sager paa begge Sider mod hinanden erhvervede Breve og Prov være döde og magteslöse“ (Brandts Uddrag af samme i Manuskript). Sigtelsen mod Kosmus’s Hustru angik nok Hexen Anne Knudsdatters „ugudelige Signelse paa Kosmus’s Hustru“ (Norske Saml. I, 256) og de 5 blodige Kors, som af Drömmeren Jacob Jonsson vare skaarne paa den syge Kones Krop (Bilag VI, 10de Juni 1584).

[1] Om ham se Kapitelsbogen 17de Juni 1598 og 12te Jan. 1599 i Bilag VI og Forliget mellem Bispen og ham paa Herredagen i Bergen 12te Juli 1599, Bilag VIII.

[2] „Det andet Slag“ kom dog nok fra Kosmus Arildsön, der 26de August 1578 blev Christopher Nielssöns Eftermand som Lagmand i Stavanger; thi i Herredagsprotokollen for Bergen 1585 berettes, at Mester Jørgen tiltalte 30te Juni 1585 Lagmand Kosmus Arilddssön „for nogen utilbörlige Ord og Handel, han skal have tillagt ham, hans Hustru, Hustrues Moder, Folk og Tjenere, saavelsom for nogen Misbrug, som skal være skeet af forn. Kosmus Arildssön og hans Hustru i hendes Sygdom“. Bispen fremlagde forskjellige Bevisligheder saavel om sin Anklage som om sin egen Uskyldighed. Lagmanden fremlagde og nogle Prov og Vidnesbyrd til sin Undskyldning og negtede at have fremfört de omtalte Beskyldninger mod Bispen. Parterne bleve saaledes forligte, at de gjensidig erklærede, at de intet Andet vidste end Ære og Godt, hvormed al deres Trætte skulde bortfalde og aldrig igjen oprippes, og alle de af dem i disse Sager paa begge Sider mod hinanden erhvervede Breve og Prov være döde og magteslöse“ (Brandts Uddrag af samme i Manuskript). Sigtelsen mod Kosmus’s Hustru angik nok Hexen Anne Knudsdatters „ugudelige Signelse paa Kosmus’s Hustru“ (Norske Saml. I, 256) og de 5 blodige Kors, som af Drömmeren Jacob Jonsson vare skaarne paa den syge Kones Krop (Bilag VI, 10de Juni 1584).

[1]

[2]