med andre retfærdige Dommere og Øvrighedsmænd her i Riget bleve aabenbarlig forhørte og de siden bleve befundne at være vitterlige Tyve, Menedere og forredelige Løgnere og dømte æreløse (Thi saadanne æreløse Mennesker, som ikke kunne blive slemmere end de ere, er det jo let for at beklikke ærlige Folk) og finge derfor Paamindelse og Straf, Andre til Exempel.
Det andet Slags havde grovelig beklikket mig med Hustru og ganske Hus, dog hemmelige, hvorpaa endog der vare klare Bevisninger: Saa torde de dog aldrig sligt aabenbare bestaa, men stedse tage det til dennem igjen og højelig med deres Ed stadfæste, at de saadant Snak om mig eller Mine aldrig kunde tænke, meget mindre vide nogen Skjel til at sige sligt. Hvorfor, efterdi Kongl. Maj.s Raad, som sidste Gang vare hid indskikkede i Norge med andre vise Mænd at sidde Retterthing, aabenbare forhørte denne Sag og kjendte mig med min Hustru og Hus uskyldige med den højeste Undskyldning, som ærlige Folk hør og bør at have. Da haver jeg og Mine hermed maattet være tilfreds og lade os nøje, at have gjort klar for vor egen Dør (som man plejer at sige). Men endog at disse Folk bleve samme Tid meget forskaanede, saa haver dog den retfærdige Gud saa vældelig siden hjemsøgt dem, at jeg selv med Mine haver havt stor Medynk over dennom“.
trolig bevidste, da han tvende Gange, baade der han drog til Bergen og fra igjen, havde af disse omliggende Len mange Sager hid indstevnet for sig udi Rette og gav sig Tid og Stunder til at forhöre hver Mand til Rette, og da foruden nogen Persons eller Vilkaars Anseelse lod hver Mand vederfares, hvad Norges Lov og Ret kunde medgive, hvilket jeg med mange Andre baade af Adelen og andre retvise Mænd udi Sandhed forfore og derom kunde bære Vidnesbyrd“. Dette indtraf 1590, da Axel Gyldenstjerne maatte rejse til Bergen for at mægle i den heftige Strid, hvori Lensherren Peter Thott var kommen med Gejstligheden, da Thott lod Absalon Beyers Enke brænde for Trolddom.
