Hopp til innhold

Side:Theologisk Tidsskrift for den evangelisk-lutherske Kirke i Norge - Andet Bind (1859).djvu 01.djvu/232

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
228
A. Faye,

seet mig til, og mest siden jeg kom hid til Stiftet; thi noget efter at jeg for 20 Aar siden blev af Guds Forsyn lovlig kaldet og af min allerkjæreste og naadigste Herre og Konnung Fredrik stadfæstet og ordineret til dette forfaldne Stift og jeg af den Nidkjærhed, som jeg havde for Guds Ære og Guds Børns aandelige og legemlige Velfærd, tog mig paa mit Embeds Vegne noget heftig an med nogle andre flittige Guds Ords Tjenere baade at opbygge Christi Kirke og saa at nedslaa og ødelægge de Levninger af Djævelens Kirke, som udi lang Tid af Pavens og Munkes Folk haver været i dette Stift forsamlet, da haver Satan tvende Gange lagt sig efter at forhindre al den Tjeneste og Arbejde, som jeg herefter kunde afstedkomme i den christne Kirke; men Gud, Almeægtigste, under hvis Beskyttelse jeg tryggelig haver holdet mig, haver baade vældelig tilbagedrevet Satans Lemmers Anslag herudi og saa trolig beskjærmet min Uskyldighed“. Uagtet Forfatteren hermed hentyder til Begivenheder, som nu ere os ubekjendte, ville vi dog anføre hans Ord. Han fortsætter saa:

„Først for to forfængelige Mennesker, som af Djævelens og avindsyge Menneskers sammenlagt Raad have digtet mig en Hovedlögn paa og vare dermed saa langt henkomne, at der stod ingen Raad til (endog de nogle Gange vare hermed tilveje), at de kunde omvendes, hvorover Gud lod dem blive til Skjændsel, der Sagen af kongl. Majestæts Statholder[1]

  1. Hermed menes den bekjendte Axel Gyldenstjerne, der fra 1588 til 1602 var Norges Statholder, og som han i Slutningen af sin Fortale giver fölgende Skudsmaal: „Vi maa og vel her i Norge med al Taknemmelighed bekjende Guds store Velgjerning, der har forsynet Landet med vise og fromme Övrigheds Mænd og besynderlig med den fromme og gudfrygtige Mand, Axel Gyldenstjerne til Lyngbygaard, Statholder her i Norge og Hövidsmand paa Akershus, som med störste Flittighed tilser, at Lov og Ret med al anden christelig Skik bliver udi alle Stater her over alt Riget med Magt holden, hvorpaa han hverken Umage eller Vaade og Fare sparer, hvilket han i det forgangne Aar hos os i Stavanger