Hopp til innhold

Side:Theologisk Tidsskrift for den evangelisk-lutherske Kirke i Norge - Andet Bind (1859).djvu 01.djvu/220

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
216
A. Faye,

spegle sig udi“, og 18de Juli s. A. blev den før omtalte Jørgen Storch, Sognepræst paa Lister, der hverken vilde lyde sin Provst Peder Claussons eller Biskopens Formaninger og Advarsler, for mislig Embedsførelse afsat fra sit præstelige Embede og Vilkaar[1].

Den 23de September 1594 fik Hr. Christen paa Jaasund[2] paa Kapitlet den Admonition: „at forsømmer han igjen de Dage, som han skal gjøre Tjenesten paa, foruden Kannikdom eller andet lovligt Forfald, skal han afsættes. For denne Gang skal han give de Fattige 3 gamle Daler“. Da han vedblev at være forsømmelig og selvraadig, dømtes han 17de Juni 1596 til at give 6 Rdlr. til de Fattige og siden en streng „Obligazz“. Da Hr. Christen imidlertid istedetfor at forbedre sig forargede sin Menighed ved Drukkenskab og anden Usømmelighed, lod Bispen ham tiltale for Kapitlet, som (18de Juni 1597) dømte ham til Afsættelse.

Den 23de September 1594 blev Anders Einarson, Sognepræst i „Kvindesdal“, dømt til at give 4 gamle Daler til Stavanger Hospital, fordi han uden Trolovelse og Lysning havde taget en Kvinde til sig og derpaa sendt hende hjem igjen[3], og 11te Oktbr. s. A. afsattes Hr. Jon Olufson for sit løsagtige Levnet med en Kvinde i Egersund.

Den 17de Juni 1600 blev Antonius Frantzon af Bispen tiltalt paa Kapitlet, fordi han havde rømt fra sit Kald i Lund og i 3/4 Aar ej besørget samme, men levet et letfærdigt Levnet i Stavanger og Bergen. Han blev dømt fra sit Embede, forvist Stiftet og erklæret æreløs[4].

  1. Denne för omtalte uværdige Præstemand, der i et talrigt besat Kapitel fradömtes Embedet, blev dog benaadet af Kongen og atter indsat i sit Embede, hvor han 3 Aar derpaa döde. Om ham se Peder Claussons Levnet af A. Faye.
  2. Den Side 214 her omtalte Hs. Christen Pedersson paa Haaland. – Videre om ham Bilag VI, 17de Juni 1597.
  3. om ham Bil. VI, 23de Septbr. 1594.
  4. Bil. VI, 17de Juni 1600.