været Degnekornet[1], hvorved menes det Spand Korn, som det havde lykkets den ivrige Biskop at faa antaget af Almuen til Underholdning for de fattige Disciple ved Stavanger Skole. Disse havde tilforn maattet søge Livsophold ved at gjøre Tjeneste ved de nærmeste Kirker, hvorfor de ogsaa kaldtes Løbedegne. Med denne Byrde har man altsaa ej alene været misfornøjet paa Agdesiden, søm vi før have seet, men ogsaa paa andre Steder, og Misnøjen har sandsynlig tiltaget, naar endog Præsterne omtalte Biskopens Paalæg som egenmægtigt. Baade Bispens Klage og Synodens Dom viser imidlertid, at Hr. Jørgen ej var at spøge med, men med Kraft og uden Persons Anseelse førte Krumstaven. Naar man tager Hensyn til Tidernes Forhold og den Vanskelighed, som det i de Dage var med at faa vellærte og dygtige Præster, kan man let tænke sig, at der blandt Præsteskabet maatte findes mange braadne Kar. Disse manglede ej, men Hr. Jørgen viste sig ogsaa som en nidkjær Tilsynsmand. Flittig visiterede han sit vidtløftige Stift og formanede da baade Læge og Lærde til at leve efter Evangeliets Forskrifter; men naar faderlig Formaning og Advarsel ej hjalp, saa stevnede Bispen de Uefterrettelige og Gjenstridige for Kapitlet og dels irettesatte dem, dels lod dem afsætte[2]. Den 18de Januar 1594 lod han for et siddende Kapitel læse Kongens Brev om Præsternes Uskikkelighed og gav Provsterne en Kopi af samme, at meddele deres Præpositur (Provsti) „til at
- ↑ Saa önskeligt, ja nödvendigt det baade fra et höjere Standpunkt og for Almuen maatte være at faa vel oplærte Degne og Præster, vedblev Almuen dog at vise sig vrangvillig med Hensyn til Degnekornet; thi i Kapitlet 15de Septbr. 1610 maatte Lensherren Kaas love at lade skriftlig Befaling udgaa til alle Bondelensmænd, at holde Almuen alvorlig til „noget at hjælpe til Stavanger Skole efter Ordinanz“.
- ↑ 21de Oktbr. 1579 blev Hr. Jacob i Suldal for grove Forsömmelser og idelig Drukkenskab afsat udi 3 Aar. – Om ham Bilag VI, 21de Oktbr. 1579.
