14de Juni 1601 i et talrigt besat Kapitel dømtes Listers
Præster, Anders Jørgenson og Jacob Claussøn, for
mislig Embedsførelse, misligt Levnet og Stridssyge til Afsættelse
fra deres gejstlige Embede og befaledes at rømme Stiftet,
medmindre „Kongen eller Statholderen vil bedre Naade mod
dem gjort have“[1].
Dog var det ej blot de Gejstlige, med hvilke den ivrige Bisp holdt et vaagent og skarpt Øje. Domkapitlet var under ham et kirkeligt Tribunal, hvorunder alskens Forargelser, der hørte under Kirkens Tugt, bleve paatalte, de Skyldige irettesatte, de Forurettigede beskyttede og de Uskikkelige straffede. Saaledes som et Exempel blev 1595 den 14de Januar en Truls Svendson med sin Frille indstevnet og begge af Bispen „haardelig irettesatte“. Han fordrede, at de, som havde 2 Børn sammen, skulde ægte hinanden. Da Truls indvendte, at han ej kunde det for sin Slægts Skyld, maatte han forpligte sig til at ophæve den strafværdige Forbindelse, give hende en Sum Penge og desuden de Fattige en Vog Kjød o. m.
Af anførte Exempler, hvilke af Kapitelsbogen mangfoldig kunde forøges (se Uddraget Bil. VI), vil man allerede kunne slutte sig til, at Raaheden og Usædeligheden maatte være stor. Den evangeliske Frihed blev her, som andetsteds, især af den uvidende Mængde forstaaet som ensbetydende med Ret til at gjøre, hvad man selv lyster. Meget af det Ukrud, som den katholske Kirke med sin stærke Kirkearm havde kuet, spirede og voxede frodigen i Ly af den saakaldte evangeliske Frihed og bar sørgelig Frugt under den slappe Styrelse, som fandt Sted under Stiftets to første Biskoper. Der gik derfor lang Tid hen, inden det lykkedes oplyste og nidkjære Bisper og Præster ved Evangeliets Prædiken, godt Exempel og
- ↑ Bilag VII. Om den forargelige Strid se Peder Claussons Levnet af A. Faye.
