sig, læse for de Døde og drikke sig drukne, da stor Bekostning, Fraadseri, Mandslet og anden Gudsfortørnelse derved fandt Sted.
Om Helligdagene bestemtes, at de Præster, som efter Almuens Ønske holdt andre og flere Festdage, end Ordinantsen befaler, skulde bøde til Stavanger Hospital første Gang 3 Rdlr., anden Gang 4 Rdlr. I Fasten skal prædikes hver Fredag; og hver Søndag efter Textens Forklaring skal Katechisme læses for de unge Folks Skyld.
Om Bededag bestemtes, at der trende Gange om Aaret skulde holdes almindelige Bededage 3 Dage tilsammen, som er den 5te Søndag efter Paaske og næste Søndag efter Michelsdag sjelv 3dje.
Om Præsternes Uenighed bestemtes, „at naar to Præster have Trætte tilsammen, skal de andre Præster, som bo næst hos, søge at forlige dem, men lykkes det ej, skal de strax derom underrette Bispen eller Provsten, førend nogen Forargelse sker. Ville de ej heller lyde deres Foresatte, skal de sjelvilligen være sagt fra Embede og rømme det Sted, hvor de have foraarsaget Forargelse“.
Efterat disse Sager vare bragte i Orden, fremkom Superintendenten Jørgen Erichsson paa Synoden med to kongelige Breve, hvori klages over, at en stor Del af Præsterne i Listerlen skulde leve et fast uskikkeligt Levnet, og med Paalæg til Superintendenten, „at han flittig skulde lade forfare, hvilke Sognepræster udi Listerlen, som have deres Ægtehustruer og siden fandtes at føre et ondt Levnet med Horeri og anden utilbørlig Maade, at de kunde blive afsatte og tilskikket andre ærlige og duelige Mænd i deres Sted“ –, Desuden oplæstes et Brev fra Povel Hvitfeld, Rigens Statholder, hvori Hr. Jørgen Storck paa Lister nævnes
„Selabad“ kaldes endnu paa Stavangerkanten det Gjæstebud, som gjöres för Ligfærden, idet man samles for at vaage over Liget.
