Hopp til innhold

Side:Theologisk Tidsskrift for den evangelisk-lutherske Kirke i Norge - Andet Bind (1859).djvu 01.djvu/196

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
192
A. Faye,

i de Dage dels ifølge Ordinantsen, dels efter Skik og Brug som Arv fra de katholske Tider, i kirkelige Anliggender var i Besiddelse af megen Magt og Myndighed, og at den 36aarige Hr. Jørgen havde Kraft og Mod til at benytte samme. Af stor Betydning var især den Indflydelse, han havde paa Besættelsen af alle gejstlige Embeder. Vel havde Menigheden ved Kirkeordinantsen faaet Ret til i Forening med Provsten at vælge sig en Sognepræst, men Bispen havde Opsigt med Valget, prøvede den Valgte og kunde desuden ved sin Anbefaling, ved Ansættelse af Hjælpepræster hos gamle eller svagelige Præster o. m. indvirke meget paa Valget, – hvori Folket fandt sig saa meget villigere, som de fra den katholske Tid vare vante til, at Bisperne beskikkede dem Præster, og vel maatte erkjende, at i Almindelighed Ingen kunde bedre udføre dette vigtige Hverv end Bispen, som ved aarlig Visitats o. m. havde rig Anledning til at lære Præsternes Evner og Dygtighed og Menighedernes Trang at kjende.

En dygtig Bisp havde i de Dage desuden stor Støtte af Provsterne, der stode ham bi i Raad og Daad, og megen Indflydelse paa Gejstligheden ej alene i Retten til at stevne uefterrettelige og uduelige Præster for Kapitlet og der faa dem irettesatte, lagte i Bøder, ja afsatte og forviste Stiftet, men ogsaa i Retten til at samle Stiftets samtlige Sognepræster til Synoder for med dem at afhandle Kirkens Anliggender o. m.

Under saadanne Omstændigheder tiltraadte Jørgen Erichsson sit nye Embede. Ved Hjælp af de Kongebreve, han medførte, og ved den Bestemthed og Kraft, han lagde for Dagen, lykkedes det ham snart at gjenerhverve Bispestolen den Rente, som tilhørte den, og at sikre Kannikerne deres Præbender samt at forlige dem med Jon Guttormsson. En Bispegaard blev opbygget, da Lensherren havde ved Reformationen taget den katholske skjønne Residents i Besiddelse,