Forsynet med ovenanførte og flere for Bispestolen vigtige
Kongebreve vendte den nye Bisp tilbage til Stavanger, hvor,
som før anført, den gamle Jens Riber var død, mæt af Dage
(9de August 1571). Den 24de August s. A. ankom han til
Bergen, hvor det heldige Udfald af hans Rejser glædede Kirkens
Venner meget. Hans Samtidige, Fædrenelandsvennen
Absalon Pederson Beyer, nedtegnede i denne Anledning i
Bergens Kapitelsbog: „Hr. Jørgen skal have under Bispestolen
den Rente, Jon før havde, og de Gaarde, som derfra vare
komne ved vrang Beretning. Alle Præbender skulle lægges
under Domkirken og hendes Tjenere udi Stadangers By og
Kommunets Rente skiftes mellem Bispen og de samme Per-
soner“.
Endnu inden Aarets Slutning havde Hr. Jørgen overtaget sit Stift, thi 1571 den 10de December overleverede Jon Guttormsson ham en Fortegnelse over den Indkomst, som laa til Stavanger Bispestol.
Da Jørgen Erichsson tiltraadte Stavanger Bispedømme, vare Udsigterne hel mørke. Overalt herskede Uorden og Strid. Bispestolens bedste Gaarde, der udgjorde Bispens vigtigste Indkomst, vare under hans svage Formand blevne Embedet fraskilte og vare i Fremmedes Hænder. Domkapitlet var uden Anseelse og laa i Strid med Jon Guttormsson og Byfogden om de faa Levninger af dets forrige Ejendom, og Domskolen synes at have været opløst. Sognepræsterne, der med faa Undtagelser kun vare i Besiddelse af ringe Lærdom og Dannelse, vare uden Sammenhold og Støtte og saaledes et forsvarsløst Rov for Fogdernes Overmod og Almuens Vrangvilje. – Nogle af Præsterne vare selvraadige og gjenstridige, andre forargede ved deres Raahed og Drukkenskab og medfølgende Laster.
olim Inclytæ Norvegiæ Regi ob singularem pietatis & justitiæ laudem, sacer est“.
