Domkirken udi Stavanger, hvorefter aarligen til forn. Domkirke ydes og udgives, paa det den desbedre maa bygges, og ved Magt holdes og ikke skulde blive øde; dog skal Lensmanden og Superintendenten have Tilsyn med, at hver Landskirke giver, efter som den er formuende til, paa det Landskirkerne og maa blive med Magt.
7. Og efterdi Landskirkerne udi Stavanger Stift findes at være meget forfaldne af den Aarsag, at Kirkeværgerne ikke gjøre aarligen gode Rede og Regnskab for, hvad de paa Kirkens Vegne oppebærer og igjen udgiver, eftersom det sig bør, og dermed forvende Kirkens Indkomst til anden Nytte, saaat Kirkerne fange deraf ringe eller ingen Fordel: derfor ville vi, at alle Kirkeværgere over alt forn. Stavanger Stigt skulle aarlig gjøre Provsterne god Rede og klart Regnskab for Alt, hvis de paa Kirkens Vegne indtager og igjen udgiver, og derhos hvad de have bygget paa Kirkerne, hvilket Provsterne fremdeles skulle undervise og berette Superintendenten, naar han kommer udi Visitats, og skal Superintendenten være pligtig ved den Ed, han Gud og os med forvant ere, af have flittig Opseende med, at Kirkerne bygges og med Magt holdes; og dersom Kirkeværgerne findes forsømmelige, skal Superintendenten det give Lensmanden tilkjende, og han skal være pligtig at straffe derover, som vedbør.
Alt dette forn. med alle sine Ord, Punkter og Artikler ville vi, at herefter fast og ubrødelig skal ved Magt holdes under den Peene og Straf, som vedbør“[1].
Samme Dag dette Kongebrev blev udstedt, nemlig 29de Juli 1571, blev Hr. Jørgen Erichsson ordineret til Stavangers Biskop af Sjællands Bisp Paul Madsen[2].
