døde Oldingen 9de August 1571. „Han var“, siger en Samtidig, „en simpel og vel bedaget Mand, over 100 Aar gammel, under hvem Bispestolen blev berøvet sine bedste Gaarde“.
Af hvad vi have meddelt om de to første evangeliske Superintendenter eller Biskoper og Forholdene i Stiftet under dem, kunne vi slutte, at skulde Lovløshed ej tage Overhaand og skulde man vente Kirkeforbedringen virkelig indført, saa udkrævedes der en kraftfuld og dygtig Biskop, og en saadan var man saa heldig at finde i den bergensiske Kannik og Slotspræst Magister Jørgen Erichsson, der i Herrens Haand blev det Redskab, der indførte Reformationen i det endnu næsten ganske katholske Stift. Denne dygtige Mand, som i 33 Aar beklædte Stavangers Bispestol og var et værdigt Sidestykke til sine berømte Samtidige Isaak Grønbeck, Biskop i Throndhjem, og „den lille Luther Gudbrand Thorlakson, Bisp i Holum[1], fortjener, at hans under Tidens Løb afblegnede Billede igjen opfriskes og bevares fra en ufortjent Forglemmelse.
Jørgen Erichsson[2] var født i Hadersleb 1535. Om hans Slægt og Ungdom er os Intet bekjendt. „Hans første Lykkestrin var, at han blev beskikket Rektor ved Bergens latinske Skole[3], ved hvilken Lejlighed han tillige fik
- ↑ Om ham Fin. Joh. hist. eccl. I, 125. 377.
- ↑ I et Brev af 22de Marts 1567 underskriver han sig Georgius Ericus Haterslebianus. Hans Navn varierer ellers mellem Jörgen Erikson, Jören Erichsön, Erichsen og Eriksön.
- ↑ Hattings Præstehistorie, 210. Hattings Beretning om, at han havde studeret i Wittenberg, er maaske en Forvexling af, hvad senere var Tilfældet; ellers maatte han have studeret der to Gange.
