Riber, Superintendent paa Færøerne, der havde opsagt sin Post, som han ikke „længere med Auctoritet kunde forestaa“. Da Hr. Jens var henved 80 Aar gammel, saa maa man mere undre sig over, hvad der kunde bevæge Kongen til at betro en svag Olding en saa vanskelig og ansvarsfuld Post, end over, at han Intet kunde udrette i de 14 Aar, han sad paa Stavanger Bispestol. Han lod Alt gaa sin egen Gang. Til- sidst blev det dog saa galt, at Lensherren paa Bergenhus og i Stavanger, den anseede Erik Rosenkrands, personlig maatte begive sig til Stavanger (26de April 1565). Der udvalgtes Jacob Matzen eller Madssøn, Sognepræst til Domkirken, til den affældige Hr. Jens’s Suffragan og Stiftets Visitator, hvorfor han tilstededes 13 af Bispens Rente[1]. Denne Jacob Madssøn var en Degnesøn fra Roskilde, som først havde været Rektor i Kjøge og siden i Bergen; thi da Geble Pedersson anmodede sin Ven Biskop P. Palladius om en duelig Mand til at forestaa Bergens Skole, opsendtes med Palladius’s Anbefaling Hr. Jacob Madssøn, der 1550 tiltraadte Bergens Skole. Nogle Aar senere blev han Præst i Indviken, derpaa Sognepræst og Læsemester i Stavanger og endelig 1565 Bispens Suffragan. Da han som saadan visiterede i Valders, som da laa under Stavanger Stift, døde han der af Pest[2].
Efter Jacobs Død udnævnte Kong Fredrik II Magister Jørgen Erichsson til Superintendent (29de Juli 1571), „da Hr. Jens Riber for hans Alderdom og Svaghed ikke længere kunde forestaa Stiftet“; men inden hans Eftermand ankom,
- ↑ Absalon Pedersson II, 2, 98.
- ↑ Hattings Præstehistorie, 2den Del i Manuskr. – Rektor Edvardsen siger i sin Bergens Beskr. (Norske Saml. I, 16), at Hr. Jacob var födt i Kjöbenhavn og blev Skolemester i Bergen 1546 eller ved det Pas. „Han gjorde en god Flid her i Skolen og havde mange Discipler, som siden vidt omkring udi Byen og Stiftet tjente i Prædikeembedet“.
