Side:Theologisk Tidsskrift for den evangelisk-lutherske Kirke i Norge - Andet Bind (1859).djvu 01.djvu/184

Denne siden er ikke korrekturlest

180

A. Faye,

Af det Anførte kan man allerede slutte sig til de Vanskeligheder, hvormed den første evangeliske Superintendent i Stavanger Stift havde at kjæmpe. Den største Vanskelighed laa dog i den fuldkomne Mangel paa duelige og oplyste Mænd, der kunde ansættes som Præster, og i Almuens Uvilje baade mod Kirkeforbedringen og de evangeliske Præster. Vi finde det under saadanne Omstændigheder naturligt, at en enkelt Mand ligeoverfor en katholsk Gejstlighed og en den velvillig Almue Lidet eller Intet kunde udrette, især naar han ej heller fandt kraftig Understøttelse hos dem, som havde Magten ihænde. Jon Guttormsson gik derfor tilsidst træt, nedlagde efter 15 Aars Forløb sin Post 1556 og blev Kannik og Sognepræst i Stavanger By. Ved Jons Aftrædelse havde Kongen den Plan at dele Stavanger Stift mellem Bisperne i Bergen og Oslo^[1], men da denne Deling befandtes ugjørlig, udnævntes til Jons Eftermand den gamle Jens Gregersen

↑ En „Szedell“, som ledsagede et Kongebrev til Superintendenten i Oslo, Frants Berg, af 10de Juni 1557, löd saaledes: „Efterdi Superintendenten udi Bergens Stikt er död og afgangen og Superintendenten udi Staduanger Stigt er afsat, have vi tilforordnet og befalet os elskelige Doctor Jenns Skellerup, at skulle være Superintendent over forn. Bergens Stigt og udi Staduangerstigt, saavidt som det sig strækker ud med Agdesiden, medens den anden Part af forn. Staduanger Stigt, saa meget som ligger syndenfjelds, ville vi, at I skulle have udi Befaling og det visitere og besöge efter vor Ordinants Lydelse“ (F. 2 Registrants paa Rigsarchivet 218). Denne Bestemmelse meddeltes ogsaa Lensherren paa Bergenhus, Christopher Walchendorf (14de Juni 1557). Formodentlig har F. Berg, der havde mere end nok i de forenede Oslo og Hamar Stifter, eller Andre gjort saa kraftfulde Indsigelser mod denne utidige Deling, at den ligesaalidt nu som før blev iverksat. – Den i Jons Sted udnævnte Jens Gregersen Riber var fra Ribe. Af Terpager nævnes han magister philosophiæ. Han havde været Kapellan ved Bergens Domkirke og siden den förste og sidste Superintendent paa Færöerne. Peder Clausson i sin Norges Beskriv. S. 66. 147 siger: „Hr. Jens Ribe var en meget gammel Mand og havde tilforn længe været Biskop paa Færö, og maatte römme derfra for Ufred, som franske Sörövere der gjorde.

[1] En „Szedell“, som ledsagede et Kongebrev til Superintendenten i Oslo, Frants Berg, af 10de Juni 1557, löd saaledes: „Efterdi Superintendenten udi Bergens Stikt er död og afgangen og Superintendenten udi Staduanger Stigt er afsat, have vi tilforordnet og befalet os elskelige Doctor Jenns Skellerup, at skulle være Superintendent over forn. Bergens Stigt og udi Staduangerstigt, saavidt som det sig strækker ud med Agdesiden, medens den anden Part af forn. Staduanger Stigt, saa meget som ligger syndenfjelds, ville vi, at I skulle have udi Befaling og det visitere og besöge efter vor Ordinants Lydelse“ (F. 2 Registrants paa Rigsarchivet 218). Denne Bestemmelse meddeltes ogsaa Lensherren paa Bergenhus, Christopher Walchendorf (14de Juni 1557). Formodentlig har F. Berg, der havde mere end nok i de forenede Oslo og Hamar Stifter, eller Andre gjort saa kraftfulde Indsigelser mod denne utidige Deling, at den ligesaalidt nu som før blev iverksat. – Den i Jons Sted udnævnte Jens Gregersen Riber var fra Ribe. Af Terpager nævnes han magister philosophiæ. Han havde været Kapellan ved Bergens Domkirke og siden den förste og sidste Superintendent paa Færöerne. Peder Clausson i sin Norges Beskriv. S. 66. 147 siger: „Hr. Jens Ribe var en meget gammel Mand og havde tilforn længe været Biskop paa Færö, og maatte römme derfra for Ufred, som franske Sörövere der gjorde.

[1]