er og beklaget, at I ikke ville føre Eders Børn til Christendommen, men døbe dennem hjemme, som det var sygt og Nøden skulde ske, at det saa skulde hjemmedøbes, og er karsk og vel tilpas, og aldrig siden bete[1] det for Præsten, og sjelden og aldrig komme de Børn til Kirken og høre Guds Ord. – Deslige, at naar Nogen krænkes[2] og begjærer Præsten, saa ville de, som bedne ere, ikke fare afsted, uden sige: „Præsten kommer hid til Kirken om Søndagen eller 8 Dage. Han bier vel saalænge“, og naar Præsten kommer, da er alt Mennesket død og saa er forsømt. Derpaa er saa besluttet, at de, som blive befundne dermed, skulle bøde hver Gang 3 Mark Pendinge“.
„Item beklages og, at I ikke ville søge Hovedkirken, naar Superintendenten kommer Eder til Visitering, saa er derom besluttet, at naar han kommer til Præsten, da skal han lade udgaa Korsbud, som fordum udgik i den ugudelige Visitering[3], der I da almindeligen søgte og finge da aldrig Guds Ord at høre, og hvo da ikke kommer forfaldsløs, han skal bøde Fogden som for Thingbuds Forsømmelse. – Saa beklage sig og Kirkens Ombudsmænd, at de ikke faa den Rettighed, som Kirken bør i Landskyld, Tiende, Koleje og Andet. Saa giver jeg Eder tilkjende, at vor kjære Herre har befalet mig, at jeg skal lade Kirkens Jorder og Jordeparter, og hvis fra Kirken er kommet, Jorde eller Jordeparter, Kjør og Andet med Uret, det skal jeg lade wunderkomme[4] igjen med Rette, og hvo, som ikke gjør Kirken sin Rettighed, efter som gammelt er, bøde Kongen 3 Mark og gjør siden alligevel Skjel“.
