Hopp til innhold

Side:Theologisk Tidsskrift for den evangelisk-lutherske Kirke i Norge - Andet Bind (1859).djvu 01.djvu/187

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
183
Om Mag. Jörg. Erichsson.

Hammer Præstegjeld, som paa den Tid var henlagt under Rektorens Embede. I Aaret 1560 blev han beskikket til Slotspræst paa Bergenhus hos den rige Erik Rosenkrands, og opgav 11te Marts 1563 Hammer Præstegjeld til Jacob Christjern, som var Skolemester i Bergen, mod at faa igjen „Vor Frue Præbende“, hvilket Jacob havde treskeligen og underfundeligen bekommet udi Danmark“[1]. Som Slotspræst var han 3dje April 1562 med Bispen og det øvrige Ministerium og udstedte Forbudet, at Ingen maatte opslaa Skandskrift mod den Anden, ligesom nylig var skeet, og 13de November s. A., da Slotsherren Erik Rosenkrands lod uddele rundelig Mad, Drikke og Penninge paa sin Gaard paa Strand, som var bygget 1561, „var Hr. Jørgen, hans Prædikanter, en af dem, som uddeltes“.

Den 15de Maj 1563 rejste Hr. Jørgen til Danmark, hvor han den 31te Maj s. A. fik kongelig Konfirmats paa Vor Frue Præbende. Kort efter maa han have besluttet sig til at fortsætte sine Studier ved et udenlandsk Universitet; thi under 8de August 1564 forundte Kong Fredrik II Hr. Jørgen, Kapellan paa Bergenhus, baade Frue Præbende og Hammer Sogn, „medens han studerede hos et Universitet[2].

I Aaret 1566 drog han til Kjøbenhavn for at studere og promoveres og blev samme Aar Magister. Her hørte han blandt Andet den berømte Niels Hemmingsen, der lærte med saa megen Anseelse, at han blev kaldet Danmarks almindelige Lærer. For at faa Hjælp til at fortsætte sine Studeringer henvendte han sig i en latinsk Skrivelse, dateret Kjøbenhavn 1567 „die purificationis Mariæ“, til Bergens

  1. „Kontrakten blev beseglet af Erik Rosenkrandz, Dr. Jens Schelderup, Hr. Jörgen, Jacob Christjern og mig Absalon“ (Beyer). Suhms Saml. II, 112. Jacob havde forfalsket Kongens Brev (s. Hatting I 142).
  2. s. Bilag II, a. b.