Stavangers Stift under Bergens, hvorfor ogsaa Thord Rød, der fængslede Hoskold og reformerede Stiftet, ikke blot bemægtigede sig „alt det Gods, som Bispen og Erkebispen havde der“, tilligemed Bispegaarden, men ogsaa synes at have underlagt sig baade Domkirkens og Kommunens (eller Kannikernes) Indtægter, hvoraf Følgen var, at hin forfaldt og denne med Skolen synes at være opløst. Formodentlig har Geble Pedersson, der havde faaet Tilsyn med Stavangers Stift, erklæret sig mod Foreningen af Bergens og Stavanger Stift, thi Søndag Oculi 1541 udnævnte Kongen Jon Guthormsson, en ung Mand af en anseet norsk Adelsslægt og Fætter til Islands berømte Lagmand Oddr Gottskalksson, til Superintendent over Stavangers Stift.
Uagtet Truid Ulfstands og Klaus Bildes Recesser af 1539 vare stadfæstede af Kongen og gjort gjældende for det hele Land, vilde Almuen i Stavanger dog ej rette sig efter samme, hvorfor Christopher Huitfeld, Høvedsmand over Bergenhus, Stavanger og Vardehus, maatte udstede ikke mindre end 4 nye Recesser[1], af hvilke den ene hovedsagelig gjaldt Stavanger; thi i den hilser C. Huitfeld og „Joenn Gotterrumszenn“, Superintendens over „Staffwangers Stigt“, fra Bergen (18de Januar 1544) Bønder og menige Almue, som bygger og bor udi Listerlen, Midsyssel, Raabygdelen, Nedenes, Valders og Hallingdalen, kjærligen med Underretning om, at dem i Sandhed var forekommet, at nogle af deres Kirker ved Kirkeombudsmændenes Forsømmelse og Vanrygt stode faldefærdige, og at Kirkernes Rente og Indkomst formindskes, saa at det staar at befrygte, at Kirkerne til stor Skade for Almuen skal falde ned. For at raade Bod paa disse Ulemper, og for at Christendommen kunde ydermere forøges, havde de med flere
- ↑ Disse mærkelige Recesser findes i Christian III.’s Historie af Krag, II, 377.
