Hopp til innhold

Side:Theologisk Tidsskrift for den evangelisk-lutherske Kirke i Norge - Andet Bind (1859).djvu 01.djvu/181

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
177
Om Mag. Jörg. Erichsson.

gode Mænds Raad efter den kongelige Ordinants, Christenretten og den Skik, som bruges i Bergen, og som Kongen vil ogsaa skal holdes i Stavangers Stift, blandt Andet bestemt, at Almuerne vare pligtige til at opbygge og vedligeholde saavel deres Hovedkirker som smaa Sognekirker; at Kirkeombudsmændene skulde udvælges af menige Sognebønder, der skulde kaare dem, „som vel formuende ere“, hvilke hvert 3dje Aar skulde aflægge Regnskab; at alle Jorder og Jordparter, som vare Kirkerne frakomne foruden Lov og Dom, skulde gjengives Kirkerne; at Kirkens Onbudsmænd skulde gjøre Regnskab for Kirkernes Renter, indkræve hvad der ved Testamenter skjenkes, ej lade Kirkens Egeskove forhugges, svare til de Kirkens Kjør og Alterkjør, som de modtoge, samt forestaa Kirkerne vel, bygge og bedre dem[1].

I en anden Reces af samme Aar bekjendtgjør Christopher Huitfeld, „at det paa menige Lagthing over disse tvende Stifter, Bergen og Stafvanger, er besluttet, at hvo der findes med at holde Løverdagshelgen[2], han skal bøde 5 Mark Penge“.

  1. Paa den almindelige Herredag, som 1548 holdtes i Oslo, hvor Prinds Fredrik blev hyldet, bestemtes i § 4, at dersom noget Gods er taget fra Kirken eller Præsten enten af Herremænd, Fogder, Bönder eller nogen Anden, da skal det lægges til Kirken igjen, og § 7 befaler alvorligen, at alle Kirker skal holdes med skjellige Bygning og Ornamenter. Aar 1550 befales Almuen i Oslo og Hamar Stift strengeligen „at ifærdigholde og opbygge saa mange Huse paa Præstegaardene, eftersom de pligtige ere og af gammel Tid der udi vort Rige Sædvane været haver“.
  2. Allerede Erkebiskop Aslak Bolt havde i en Skrivelse fra Bergen 24de August 1435 befalet, at Löverdagshelg herefter ingenlunde maa tilstedes videre end Christenretten lyder, da det var kommet ham for Öre, at man paa forskjellige Steder af Riget, „dels af Naturens Skröbelighed, dels af Djevelens (pukans) Forvildelse og Tilskyndelse“ havde dristet sig til at holde denne Helg (Keysers Kirkehist. II, 488). Nogle Aar senere fremtraadte i Oslo Stift to Bönder, der udgave sig for St. Olaf og St. Nicolaus og anordnede at „holde Löfuerdagen Jomfru Mariæ til Tjeneste og Amindelse og ved Faste og Bön om Fredagen dertil berede sig“.