Hopp til innhold

Side:Theologisk Tidsskrift for den evangelisk-lutherske Kirke i Norge - Andet Bind (1859).djvu 01.djvu/179

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
175
Om Mag. Jörg. Erichsson.

Lysets Rige. Thi den lærer kort og klart baade Loven og Evangelium. Men ved Loven bliver Syndernes Bekjendelse, ved Evangelium Syndernes Forladelse, hvilke to Stykker ere Menneskene uundværlige til Salighed, fordi de føde Anger og Tro. Et sønderknust og ydmygt Hjerte kommer af Syndernes Erkjendelse, og af Evangeliets Hørelse kommer Troen, hvilken alene gjør retfærdig for Gud, fordi den griber fast paa Guds Barmhjertighed for Christi Skyld. Derfor anbefaler jeg, kjære Herrer og Brødre, Eder i Besynderlighed denne lille Katechismi Bog, og beder Eder for Christi Skyld at lære slet udenad de Stykker, som den underviser i, og troligen og flittigen for alle Ting lære Eders Folk de samme. Denne Børnelærdom bør ikke foragtes, men læres og bruges, at man kan vide at drage den hellige Skrift hid til Loven og Evangelium som til de to rette Hovedartikler i vor Saligheds Lærdom og vide at skikke sin Prædiken og Lærdom herefter som efter en vis Rettesnor, hvilken vi kalde „analogiam fidei“, for at de, som give sig ud for Prædikere, skulle ikke staa at vaase eller væve Kirkens Vadmel, men lære deres Folk noget Vist af Guds Ord i et kort Begreb“[1].

Hvad vi have ytret om de kirkelige Forhold i Almindelighed, fandt ogsaa Sted i Stavangers Stift, hvor Misnøjen med Kirkeforbedringen endog var stærkere og varigere, end i de øvrige Stifter. Ved den sidste katholske Biskop Hoskold Hoskoldssons Afsættelse havde Kongen nok tænkt at lægge

  1. Se Heiberg, Peder Paladius’s Levnet, i theol. Tidsskrift af Scharling og Engelstoft. IV. Meget bedre var det ej i Sverige. Da Superintendent Norman 1540 visiterede i Vestgothland og spurgte en Præst: „Qvid est evangelium“, svarede han: „Est baptismus“. En Anden svarede, at vi Intet have at skaffe med det gamle Testament, efterdi det var forkommet i Noæ Flod. Geijer, S. H. II, 111. Sammenlign Gustav Wasas Klage over de nye Prædikanters Opförsel ib. II, 54.