derfor Geble Pedersson allerede 1539 ytret, „at uden Superintendent skulde Religionen snart forfalde“. Stor maa ogsaa Mangelen have været, siden Kongen først to Aar, efterat han af Oslo og Hamar Kleresi var anmodet om at beskikke dem en Superintendent, opfyldte dette Ønske og da ikke havde nogen Anden at skikke dem, end Oslos forrige Biskop Hans Reff, der nu blev første evangeliske Superintendent over begge Bispedømmer, som forenedes i det nuværende Akershus eller Christiania Stift. Fem Aar stod ogsaa Stavanger Bispestol ledig, dog under Bergens Bisps Tilsyn; ja det varede ni Aar, inden Throndhjems Bispestol blev besat.
Under saadanne Forhold kan man nok vide, at det stod maadeligt til med den evangeliske Lære og Tro her i Norge, naar undtages i Bergens Stift, der i Geble Pedersson var saa lykkelig at faa en ligesaa ivrig som dygtig Superintendent, hvilket neppe kan siges hverken om Hans Reff eller om Jon Guttormsson, den første evangeliske Bisp i Stavanger. Dette finder ogsaa Stadfæstelse i et Vidnesbyrd af den samtidige vel underrettede Peder Palladius, Sjællands udmærkede Biskop. Han udgav 1542 en „brevis expositio Catechismi pro parochis Norvegianis“ og anfører som Grund, hvorfor han hastede med at udgive den: „Major necessitas postulat, ut Norvegianis fratribus nostris – inservirem. Illi enim jam aliqvamdiu vexati sunt et jacentes sicut oves non habentes Pastores“. Han anbefaler dette sit lille Skrift[1] til Sognepræsterne i Norge med disse Ord: „Katechismus alene, kjære Herrer og Brødre i Christo, gjør Mirakler i denne Tid, som vi nu leve i, og flytter store Bjerge fra Mørkets til
- ↑ Af denne mærkelige, nu sjeldne Bog haves en Oversættelse, der nu og er sjelden, under Titel „En kort Catechismi Wdlæggelse screffuen paa Latine af Doctore Petro Palladio for Norske Sognepræster oc nu ved Matthiam Parvum Rosæfontanum udsæt paa Danske, de Christne udi Island til gode“. Kjöbenh. 1546.
