Side:Theologisk Tidsskrift for den evangelisk-lutherske Kirke i Norge - Andet Bind (1859).djvu 01.djvu/171

Denne siden er ikke korrekturlest

Om

Mag. Jörg. Erichsson. 167

1537 den 2den September indviedes af Luthers Ven, Dr. Bugenhagen, de nye danske Superintendenter tilligemed Nordmanden Geble Pedersson, der var valgt til Bergens Bisp. Samme Dag undertegnedes af Kongen den paa Latin skrevne nye Kirkeordinants, der senere blev oversat og med en Del Forandringer vedtagen paa en Herredag i Odense 14de Juni 1539. Denne saakaldte „den rette Ordinants, som paa Herredagen i Odense blev overseet og beseglet“ af Kongen og 22 danske Rigsraader, var vel kun bestemt for Danmark, men den blev dog lige til 1607 Regel og Rettesnor ogsaa for Norges Kirke-Reformation^[1].

Denne af Kongen og de danske Herrer bestemte Kirkeforbedring for Norge overraskede Nordmændene som en heftig Regnbyge paa en klar Dag. I Norge var Intet gjort for at oplyse Folket om og forberede det paa en Kirkeforbedring^[2].

↑ I Ordinantsen nævnes Norge kun paa det sidste Blad, hvor der staar: „Om Norge. Wi ville met det første besörge Superattendenter udi Norge til huert Stift, huilcke Wi oc ville giffue Befalning, at de, saa meget som mueligt er, skulle gjöre deris flid, at huer Sogn maa haffue gode Predickere oc det sande Guds Ord, at der oc intet maa forsömmis, huad der hörer til Guds Ords Predicken og Menniskens Salighed, Oc skicke huad dennem tilstaar udi andre Sager, de i denne vor Ordinants begrebne ere, indtil Wi selff komme til Norge, huilket wi met Guds hjelp snarlige forhaabe. Da ville Wi effter Superattendenternes raad besynderlige i huer sted beskicke oc stadfeste, huad effter denne Ordinants der icke holdis kand, Thi der vil udi mange Stycker holdis en anden Ordinantse. – Kongen kom aldrig til Norge, og först hans Sönnesön, Christian IV, indfriede 1607 det kongelige Löfte, da han udgav den norske Kirkeordinants.
↑ I Touterö Kloster skal der vel have levet en Munk Staffen, der udmærkede sig ved sit strenge Levnet og spaaede Munkene en snar Undergang (Peder Claussens Norges Beskr. S. 96), og 8 Aar för Reformationen klagedes der vel over, at Folkene paa Giske læste og sang fra Borde, saaledes som Vincens Lunge plejede, men deraf lader sig Lidet eller Intet bevise. I Bergen, som stod i megen Handelsforbindelse med Tydskland, fremtraadte derimod Munken Antonius som luthersk Lærer og blev siden der evangelisk Præst.

[1] I Ordinantsen nævnes Norge kun paa det sidste Blad, hvor der staar: „Om Norge. Wi ville met det første besörge Superattendenter udi Norge til huert Stift, huilcke Wi oc ville giffue Befalning, at de, saa meget som mueligt er, skulle gjöre deris flid, at huer Sogn maa haffue gode Predickere oc det sande Guds Ord, at der oc intet maa forsömmis, huad der hörer til Guds Ords Predicken og Menniskens Salighed, Oc skicke huad dennem tilstaar udi andre Sager, de i denne vor Ordinants begrebne ere, indtil Wi selff komme til Norge, huilket wi met Guds hjelp snarlige forhaabe. Da ville Wi effter Superattendenternes raad besynderlige i huer sted beskicke oc stadfeste, huad effter denne Ordinants der icke holdis kand, Thi der vil udi mange Stycker holdis en anden Ordinantse. – Kongen kom aldrig til Norge, og först hans Sönnesön, Christian IV, indfriede 1607 det kongelige Löfte, da han udgav den norske Kirkeordinants.

[2] I Touterö Kloster skal der vel have levet en Munk Staffen, der udmærkede sig ved sit strenge Levnet og spaaede Munkene en snar Undergang (Peder Claussens Norges Beskr. S. 96), og 8 Aar för Reformationen klagedes der vel over, at Folkene paa Giske læste og sang fra Borde, saaledes som Vincens Lunge plejede, men deraf lader sig Lidet eller Intet bevise. I Bergen, som stod i megen Handelsforbindelse med Tydskland, fremtraadte derimod Munken Antonius som luthersk Lærer og blev siden der evangelisk Præst.

[1]

[2]