for aa finne ut hva det er for noe ve henne som minner om Dem — og saa blir han utaalmodi og sier —: «Naa gaar vi Lili!» —
Adjø da ennu engang, adjø saalænge! Di vet jei er Deres ikke sant, Deres ting, som Di kan gjøre hva Di vil. Men Vera! Di skal hanle fornufti me mei; for Di vét jei har glasplater i hode, og hanler Di ufornufti me mei, saa gjør jei oprør — og saa bli det værre bakefter for Dem, at Di har vært slem imot mei paa det siste. — —
Adjø! adjø! herregud om jei hadde Dem her bare et eneste eneste minut, og fik holle Dem i haannen og se Dem inn øjnene — hvor det ville lindre!
P. s. Det Di sente mei var brilliant, men der mangler et par smaating i det — noe man ikke forstaar om Dem. Vi skal snakke om det naar jei faar se Dem, for det kan nok ikke nytte, forhaabentlivis ialfall kan det ikke nytte aa skrive til mei efter dette breve — jei haaper nemli, saa umuli det enn ser ut for øjeblikke, allikevel aa komme afsted den 21de. Da rejser ossaa Lili og Jacob. — Gud, hvis jei ikke kommer afsted!...
