Side:Syk kjærlihet.djvu/45

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


die me dagens gjerning og kan gaa hjem hver til sit.

Hjem hver til sit... hjem — en tong bløt smerte vil op i mei, men jei kjæmper den ned igjen, og bare litt nervøs slentrer jei afsted bortover Boulevardens fortou mellem alle menneskene, langs butiker og kaféer...

Under den røstripete markisen utenfor Lefranc sitter en enkelt kusk ve sin midda — det er altsaa for tili! skulle jei gaa videre? — Men nej, om litt vil her være propfullt af kusker, alle plasser optatte — la mei lissaa gott ta en plass mens her er en, saa jei slipper aa sitte og spise derinne i den mørke knejpen!

Jei nikker til kusken og sætter mei ned ve et af smaaborene under den røstripete markisen, og blir sittende der i aftensolen og stirre hen for mei uten aa tænke, bare lar Boulevardens brogede liv drage mei forbi. Men saa kommer den lille vakre madame Lemoine svingsende ut a knejpen me fornøjet ansikt — hun er altsaa i sit lyse hjørne i dag — og bort til mei:

— Bonjour monsieur! sier hun me sit vakreste smil — vous voulez diner?

Nej tak, det er litt tili endda — men faar jei en vermouth?

Hun bringer vermouthen, og samtidi et brev. Utenpaaskriften er Veras, mit hjerte tar til aa banke voldsomt, og jei river konvoluten op og læser: