III
os, hvor der er tilmaalt det græske sprog en saa knap tid, at de umulig inden skolen kan vinde synderligt herredømme over det; navnlig vil den kunne virke til at give dem sans for at gjengive de fremmede forfattere i et ordentligt sprog og aabne deres øine for de krav, de i denne henseende bør stille til sig selv. Og skulde nogen af dem, som i skolen har læst »Apologien», derved have faaet lyst til at gaa videre og — under eller efter sin skolegang — gjøre lidt nærmere bekjendtskab med Sokrates og Platon, saa vil de i oversættelsen af Kriton og af brudstykkerne af Faidon og Protagoras have et hjælpemiddel ved de første skridt paa den vei, et hjælpemiddel, som jeg haaber ikke vil afholde nogen fra, men heller tilskynde en og anden til at læse originalerne selv.
Ogsaa for filologer og lærere har jeg haabet at mit arbeide, skjønt populært anlagt, kunde være til nogen nytte. Ligeoverfor saadanne læsere har jeg følt trang til at antyde mit forhold til de benyttede hjælpemidler, (saa meget mere, som jeg hist og her ligefrem bar laant andres ord), og tillige til at gjøre rede for valget af tekst, især hvor jeg har afveget fra nogen af de nu mest benyttede udgaver. Derfor har jeg tilføiet anmerkningerne ved bogens slutning. Her har jeg da tillige anført, hvor de i bogen citerede kildesteder findes, og desuden medtaget enkelte andre henvisninger til vigtige steder, af og til ogsaa en kort begrundelse, samt endel litteratur-anvisninger, som jeg har tænkt mig kunde være kjærkomne for adskillige læsere, navnlig yngre filologer. Alt saadant er da samlet i anmerkningerne s. 261 fg.; det er til disse, der henvises i indledningen ved fortløbende tal, i oversættelsen ved et kors paa vedkommende sted i teksten. De læsere, som ikke har filologisk kundskab, eller som ikke bryder sig om at kontrolere, hvad jeg har sagt, maa jeg altsaa bede om ikke at lade sig forstyrre af disse merker og ikke af de sidste blades tørre udseende lade sig afskrække fra den øvrige del af bogen.
