IV
Af Sokrates’s forsvarstale har jeg allerede tidligere leveret en oversættelse, nemlig i Folkevennens 21de aargang (1872); denne fremtræder nu her for en stor del i ny skikkelse. Jeg har ved oversættelserne, især af de to fuldstændig meddelte skrifter, fulgt den regel at holde mig saa nær til grundteksten, som det var mig muligt uden at gjøre nogen vold paa vort eget sprog. Jeg har nemlig ment, at maalet burde være at gjengive originalen saaledes, at den, der er kjendt med grundteksten, ligesom skulde høre denne klinge gjennem i oversættelsen, uden at dog paa den anden side den, der ikke kan græsk, for meget skulde have følelsen af, at det, han læser, er oversat fra et fremmed sprog.
Ved forlæggerens liberalitet er jeg sat istand til at ledsage bogen med et portræt af Sokrates, nemlig en af hr. fotograf Sommer udfort gjengivelse af den bekjendte Sokrates-herme i Museo nazionale i Neapel. Jeg vaklede noget mellem denne og busten i Villa Albani, der vistnok af mange ansees for bedre, (saaledes ogsaa af P. Schuster, i hvis bog Ueber die erhaltenen Porträts der griechischen Philosophen, Leipzig 1876, der findes en god afbildning af den), men bestemte mig dog for den neapolitanske, der altid har tiltalt mig mest.
Hr. konsul Clauson i Neapel har velvillig bistaaet mig som mellemmand i denne anledning. Baade til ham og til alle andre, der med raad eller daad har hjulpet mig under mit arbeide, aflægger jeg herved min forbindtligste tak.
- Kristiania den 21de november 1881.
J. Aars.
