Denne siden er godkjent
Han banked igjen med sin knyttede Næve og gjentog:
«Luk op, Dere derinde! Luk op paa Øjeblikket.»
«Hvad er det? Herregud, her er ingen her,» — kom det forskræmt fra tæt ved Døren.
«Luk op. Det er Politiet!»
«Jøsses, er det Polletie — aa kjære, væne, det er bare mig, jæ gjør ingen Ting, bare blottenes sitter her, skjønner Dere.»
«Kan Dem se til at faa op Døren med Dem, eller Dem ska faa and’t aa vite. Vil Dem...»
Han kom ikke længer, for i det samme gik Døren op, og i næste Nu luded han sig gjennem aabningen ind i det lave Rum, hvor han akkurat kunde staa oprejst.
«Er Dem galen! Inte lukke op for Politiet! Hvad tænker Dem paa?»
«Om Forladelse, Hr. Polletie, — jæ lukker jo op, ser Dere.»
«Det var nok ogsaa bedste Raa’en» — brummed han.
