Men Madam Høier havde gjort sig stiv som en Stok og med højrøstet Vrede befalet dem at pakke sig. Saa havde Konen slaat det ned til bare Natten over. Hun var saa elendig efter Barselsengen, at hun ikke saa sig Syn til at orke det. Madamen skulde ikke miste sine Penger. Vorherre vilde nok aabne en liden Port for dem, og saa skulde hun faa hver Skilling. Se nu forleden Aar, da den ældste Gutten var kommen hjem med en Pung med tre Kroner i, som han havde fundet paa Stortorvet. At han nu var paa Forhør i Anledning af nogle Lommetyverier, nævnte hun intet om. Petrine gik jo ude og bad. Igaar havde hun havt 75 Øre med hjem, og forleden fik hun jo en halv Krone hos Mossjø. Men Madam Høier var saa sint, at hun knapt kunde styre sig. Sligt Pak tale om Porter og Udvejer! — Hun vidste nok, hvad det var at lide paa. Ikke et Muk vilde hun høre. Kom de sig ikke paa Dør øjeblikkelig, saa tog hun fra
