dem hver Fille, de ejed, for det skulde hun la dem vide, at Retten dertil havde hun.
Der sad da Konen mellem de skrigende Unger og kunde ikke begribe, hvor de skulde gøre af sig til Natten. Hun skotted til Sengen med et vredt og haabløst Øjekast. Der laa Manden og snorked. Aftenen iforvejen var han kommen fuld hjem, og Konen havde undret sig over, at han i Løbet af Dagen ikke vilde bli ædru igjen. Men saa var hun kommen efter, at han havde Brændevin i Sengen. Det var en Flaske Rum, han havde ligget og pimpet af, og der var endnu omtrent en Pægl tilbage, da hun ud paa Eftermiddagen saa sit Snit til at ta den fra ham. Denne Rest hældte hun over paa en mindre Flaske, som hun stak ned i sin Skjørtelomme. Den kunde altid komme vel med. Den tomme Flaske la hun tilbage i Sengen.
Hun turde ikke vække ham, for da vidste hun, for et Styr der vilde bli; men hun grubled over, hvorledes hun skulde faa ham vaagen, for han maatte jo ud og se efter Hus.
