for Betalingens Skyld, men nogle havde ogsaa faaet Løbepas paa Grund af Uenighed med Madamen. Disse Uheld samled, som naturligt kunde være, et Overmaal af Galde i hendes af Naturen ikke synderlig blide Sjæl. Hun betragted sine Lejefolk som svorne Fiender, og gik bestandig paa Vagt, færdig til at lange fra Borde ved det første Skimt af en Anledning.
Det var en Stenarbejderfamilie med en Forsørger paa ét Ben, som for Tiden bode der. For Aar tilbage havde Manden faat sit Laar knust af en Stenbrydermaskine, da han arbejded paa Landevejen for offentlig Regning. Saa havde Kommunen bekostet Benet afsat strax nedenfor Hoften og givet ham et slet Træben til Erstatning.
Han havde den Egenhed at tage sig en Taar over Tørsten hver Lørdagaften, saasnart han havde Arbejde. Men var han ledig, gik
