at lade sig mærke med, at han var til. Men saa fik han ogsaa dyrt undgjælde det bagefter.
Naar der var Udkastelsesforretning nedenunder, var Madam Høier altid selv tilstede og gaven Haandsrækning, idet hun kyled Stykker af saakaldet Bohave ud gjennem den hængselløse Dør. Og da kunde Høier belave sig paa en ordentlig Overhaling bagefter. Thi efter endt Gjerning var hun aldeles opløst af Sinne og maatte plent ha Høier til at bruge sig paa. Da blev han skjældt ud for et Drog, som hun ikke havde mere Nytte af end som kunde ligge paa hendes mindste Negl. Og det var jo tungt at gaa paa for en Mand, der vidste, at han vilde faat Grovheder og Spektakel til Tak, hvis han bare havde saameget som vist sig i Døraabningen eller sluppet fra sig et Ymt om, at han agted at ha noget at sige.
I Løbet af de sex Maaneder, som var hengaaet, siden de første flytted ind, havde Madam Høier havt en stadig skiftende Lejebesætning. De fleste var bleven jaget for
