Side:Skovstjerner.djvu/63

Da drager Drotten med Hast sit Sværd,
Det Ord ham tyktes et Svar fuldtværd;
Paa tolv alt sit Glavind han sløver,
Dog bider endnu det dybt og hvast,
Høit svinger han det med Lynets Hast,
Et vældigt Blodbad han øver.

Tre mægtige Saar han Hake gav,
Hans Høire hugger han ogsaa af,
Saa Sværdet mod Jorden klirrer.
Vred Hake det griber med venstre Haand,
Han svinger det atter med bitter Haan,
Hans Tab ham slet ikke forvirrer.

Dog gamle Sigurd udmattes snart,
Han føler grant, at det bli’er for svart
At slaaes mod en saadan Skare;
En Flok alt laa der: men eftersom
En ned han hug, der en Anden kom,
Og Nye ind paa ham fare.

Da hugger han endnu det sidste Slag,
Han segner til Jord og med Støi og Brag
De Sværdet igjennem ham rænde.