Side:Skovstjerner.djvu/64

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent

‘Ha!’ raabte Hake, ‘den Kamp var haard,
Nu maa vi skynde os til hans Gaard
Og hjem med Datteren vende.’

Snart galer Ildhanen fra Kongsgaardtag,
Og Bjælkerne styrte fra Loft med Brag,
Derinde er Skrig og Jammer.
Bort Hake iler til Hadeland,
Der vil han vorde skjøn Ragnhilds Mand,
Hun slæbtes fra Jomfrukammer.

Paa Hadeland sidder med Kinden vaad
Ung Ragnhild; hun veed ei sit arme Raad,
Og Broderen Guttorm unge.
Ham ene de ogsaa med sig tog,
Mens Alle de Andre ihjel de slog,
Mens Fad’ren i Skog de stunge.

Han søger at trøste sin Søsters Graad:
‘Fat Mod, min Ragnhild, der bli’er nok Raad
Ei endnu du blive bange.
Ei blier du Niddingens Brud iaar,
Han ligger syg af de mange Saar,
Han af vor Fader mon fange.’