Denne siden er godkjent
Det hjælper ei, at han sig viser blid,
Han vandt dog ei hende til evig Tid,
Den Berserk med grumme Lader.
Dog rasende pønser han altid paa,
Hvorledes han dog skal det Maal opnaa,
Hvortil han saa ivrig haster.
Han grunder ved Dag, han grunder ved Nat,
Hvorledes han vinde skal Sigurds Skat,
Og snart han en Plan udkaster.
Kong Sigurd drager i Skogen ud,
Og paa hans eget bestemte Bud
Ham ingen af Hirden følger; —
Da sadler Hake sin stolte Hest,
Med mægtigt Følge, som han kan bedst,
I mørken Skog han sig dølger.
Da kommer Kongen just derforbi,
De ringe ham ind paa den dunkle Sti,
Og Hake tager til Orde:
‘Kom, følg os nu til din Kongebo,
Mon da din Datter mig gi’er sin Tro,
Nu ei hun det afslaa vil turde!’
