Denne siden er godkjent
Men nu var han gammel og mægted ei
At føre Fylking paa Hildurs Vei,
Blandt Valens Dynger at stride,
Nu kun mod de graadige Dyr i Skog
Det blinkende Sværd han fra Lænden drog,
De maatte i Græsset bide.
Og Hallens Vægge var rundt belagt
Med Bjørnehuder, han havde bragt
Som Seierstegn ifra Striden.
Der sad nu Sigurd ved breden Bord
Og tømte Hornet ærværdig, stor,
Med prægtige Hirdmænd ved Siden.
En herlig Skat Konning Sigurd har,
Thi underdeilig som Freja var
Ung Ragnhild, hans gjæve Dotter;
— Fra alle Svende hun Hjertet stjal,
Og alle Hirdmænd i Sigurds Hal
Med Elskov til hende skotter.
Selv Hake, Hadelands Berserk vild,
Blev fængslet af Ragnhilds yndige Smil,
Men hun ham afskyer og hader.
