Denne siden er godkjent
Fuldmaanen skinner paa den frosne Rude,
Og indenfor den er det varmt og trygt,
Men ude er det koldt og Storme tude,
I Skogens Graner suser det saa stygt.
Og Ulves Hylen høres fra det Fjerne,
De tude gridske efter blodigt Rov.
Hver ensom Vandrer bede Gud sig værne,
Ei gaaer han glad igjennem mørke Skov.
Da aabnes Døren til den lune Stue,
Og over Tærsklen træder sagte ind
En liden Gut, belyst af Arnens Lue
Han staar der skjælvende med hviden Kind.
En Violin han holder under Armen,
Hans hele Eiendom paa denne Jord;
Og mens han gjemmer kolde Haand ved Barmen
Til Husets Folk han taler disse Ord:
