Denne siden er godkjent
Thi gjør jeg det ikke og styrer jeg ei
Med Forstand de skrøblige Planker,
Da slynges jeg snart fra den rette Vei
Og knuses mod fraadende Banker.
Men har jeg saa styret med Mod og Forstand,
Og nærmes de vinkende Strande,
Da stryger der endnu en Storm over Vand,
Men den mig ei maa overmande.
Jeg byder dens vildeste Hylen min Trods,
Bekjæmper de truende Vover,
Thi Herren jeg tager ombord som min Lods,
Saa ere snart Farerne over.
Da aabner sig venligt den roligste Havn,
Der ingen Sorger mer nage,
Og smilende Engle mig tage i Favn,
Og aldrig jeg vender tilbage.
