Denne siden er godkjent
Ved Daggry gaar man i Hytten ind,
Der er saa tyst og saa stille,
Ved Vuggen sidder den blege Kvind
Og trykker mod Hjertet den Lille,
Men ei hun sig rører, ei taler et Ord,
Hun smiler kun blidt mod det Fierne,
Thi høit der oppe hos Gud hun boer,
Og skuer den evige Stjerne.
