Denne siden er godkjent
Naar Dagen er tilende og Solen sunken ned,
Og al den travle Larm er rent forstummet,
Og Natten atter breder sig over Jord med Fred,
Da svæve Engle ned fra Himmelrummet.
De brede ud sin Vinge og flyve over Jord
Og skue alle Mennesker, som leve.
Til Hytten som til Slottet, til Ringe som til Stor
Usynlige de gjennem Luften svæve.
Og ak! der er saamange med Ondskab i sit Sind,
Som ikke sig fra Synden vil omvende, —
Da lyder Suk fra Englene som vemodsfulde Vind,
Og bort de sig fra deres Leie vende.
