Denne siden er godkjent
Og blandt dem ser hun sit døde Noer,
Hvis Støv hun end holder i Armen, —
Da kommer Sorgen igjen saa stor,
Med Taarer hun slaar sig for Barmen.
Da synger den Lille med Vingerne smaa
Og rækker de smaa bitte Arme,
Mens Kjærligheds Taarer i Øiet staa,
De trille saa rene, saa varme:
‘Ak, Moder, Moder, hvi græder du saa,
Og sørger saa bittert og saare?
Er Døden da bitter for den, der kan naa
Til Herren fra Dødens Baare?’
‘Her er det saa deiligt i Himmelens Top,
Her boer jeg hos Gud, hos Vorherre!
Kom ræk mig din Haand, og jeg drager dig op,
Saa faar du i Himlen og være!’
Saa sang han, og rakte sin venlige Haand
Til hende, hvem Naade var givet;
Hun følte, sig løfted den evige Aand,
Og indsvæved luttret til Livet.
