Hemmeligheder. «Livets gaadefulde Gud» vil det saa. Derved er intet at gjøre.
Og den Roman, som Hamsun har udmærket med denne alt sigende Titel, indeholder da ogsaa Kvintessensen af hans Ideer. Den er den rummelige Generalnævner for hele hans digteriske Produktion: bagover til og frem mod dette mangetonige Potpourri af alskens Melodier, dette brogede Allehaande af Lyrik, Romanfragmenter, Dagbogs-Aforismer og bitter-lystige Udfald mod Tidens feirede Storheder peger alle hans Verker som til deres fælles forklarende Ophav. I «Redaktør Lynge» og «Ny Jord» er det Johan Nagel som Haderen og Spotteren af Digtere og Politikere, der svinger Svøben over moderne Journalistik og Poesi. I «Ved Rigets Port» har Johan Nagel som Opsøgeren af de høieste sjeldneste Værdier, Dyrkeren af «Erkeaanderne», de fire-fem udvalgte Over-Genier blandt Alverdens Rigdom paa store Mænd, iført sig Filosofkappen, eller kanske det er Professor-Kjolen, for ret med Vegt og Alvor at forkynde sit lyriske Personligheds-Evangelium og vel ogsaa for at aabenbare sit Væsens rene Herlighed under Kollisionen med de officielle Sandheders vellønnede og mægtige Forfægtere. I «Pan» og «Sult» endelig er det den sære, virkelighedssky Drømmer af samme Navn, som beruser sig i sit fortvilede Tungsinds og sine hektiske
