Minutten», de store Mænd — det er bare Humbug og Bedrag allsammen. «Alle Mennesker og Kjærligheden og Livet er Bedrag; alt, hvad jeg ser og hører og fornemmer, er Bedrag, ja, selve Himlens Blaa er Ozon, Gift, Sniggift.» Og «Guud, hvor det er kjedeligt altsammen, Guud, hvor det er kjedeligt altsammen!» . . .
Han tømmer sit Giftglas, men ogsaa det har et af de væmmelige Menneskedyr forfalsket. Den snedige «Minutten» har gjort ham det Puds at bytte Blaasyren om med Vand. Han faar Anledning til at optræde med nye Enetaler og mærkværdige Fortællinger. Men nu kommer Feber og Angst over ham for Alvor. Han forfølges af de skrækkeligste Hallucinationer. «Et Væsen kom efter ham, han hørte Lyden af det, et Skjældyr med slunken Mave, som slæbte efter Jorden og drog en vaad Vei, en gruelig Hieroglyf med Arme ud fra Hovedet og en gul Klo paa Næsen» . . . Han springer paa Sjøen.
Mysterier — det er i ét Ord Hamsuns hele Filosofi. Spørger vi, hvorfor Tingene gaar saa og ikke anderledes, hvorfor Hjerter knuses og Lykken staar for Fald, saa lyder Svaret: Mysterier og
